Skakforeningen God Kamp og Tjele Efterskole indbyder til en fantastisk skaksommerlejr
Sted, start og slut
Søndag d. 27. juli til og med fredag d. 1. august. Lejren afholdes på traditionsrige Tjele Efterskole, som ligger mellem Randers og Viborg.
Tilmelding & betaling
Der åbnes for tilmeldingen mandag d. 21. april. Efter aftale med Tjele Efterskole er der plads til 48 lejrdeltagere. Prisen er 2.000 kr. for hele lejren, inklusiv overnatning og fuld forplejning undervejs, ved tilmelding inden d. 2. juni. Derefter er prisen 2.100 kr.
Dansk Skoleskak tilbyder dog 5 gratis pladser til personer med trange økonomiske kår. Kontakt os for mere info derom.
Alder & forventning
Lejren henvendes til børn og unge i alderen 8-20 år. Det forventes, at barnet så vidt muligt kan klare sig selv og indgår i alle lejrens aktiviteter på lige fod med øvrige deltagere. Lejren henvender sig både til de dygtigste og de nyeste juniorskakspillere.
Skakpersonligheder
Lejren tilbyder både nogle af landets dygtigste mandlige- og kvindelige trænere samt nogle pædagogiske sjæle, som er didaktisk dygtige til de yngste.
Fællestransport
Lejren vil være gøre sit bedste for at være behjælpelig ift. fællestransport fra Sjælland til Tjele Efterskole. Mere info om dette senere.
