Faciliteter, kok og reminder
Nedenfor kan I se et lille udsnit af skolens faciliteter, som vi sikkert kommer til at bruge (fitness uden lederstyring er selvfølgelig kun for de ældste med forældergodkendelse). Der er sket utrolig meget på skolen siden seneste skaklejr, og der er en overflod af mulige aktiviteter – men lur mig, om ikke både hallen og boldbanen igen vil blive brugt flittigt mellem skakaktiviteterne.
Brændstof til både hjerne og krop under lejren er rigtig vigtigt, og noget vi prioriterer højt. Derfor er det med stor glæde, at vi kan afsløre, at det er lykkedes at overtale en af skolens ansatte til at blive køkkenchef: kokken Lars, der bl.a. har en fortid som restauratør. Præsentation på ledersiden følger snarligt, men der arbejdes allerede på madplan m.v. Det kan kun blive godt!
Desuden lige en lille reminder: Det er nu på mandag, d. 2/6, at prisen stiger lidt. Så du ved, hvad det er tid til. 😊









