In the jungle, the mighty jungle. The deltagere sleeps toniiiiiiight!

Der er ikke noget, deltagerne elsker mere end at høre os ledere synge. De nyder det så meget, at Alexander til denne morgens vækning tænkte, at det var dårlig business at give dem alle de gratis koncerter. Derfor var det i stedet The Tokens’ version af “The Lion Sleeps Tonight”, der fik alle ude af deres senge. Der er ingen tvivl om, at rigtig skønsang fra Alexander måske havde fået dem lidt hurtigere ud af sengene, men uanset fik de trasket hen til morgenaktiv. Da trillebørsskak havde været sådan et hit, blev det besluttet, at det da var tid til at bringe det tilbage i form af trillebørsstafet. Deltagerne blev delt i nogle hold, hvorefter de skulle trillebøre ind til midten af hallen og tilbage igen.

Idet det var lejrens næstsidste dag, så betød det også, at der var en masse finaler. Ikke mindst finalen i lejrturneringen (som nogle ville kalde den vigtigste turnering på hele lejren).

Samuel levede op til favoritværdigheden i A-gruppen og havde hele 3,5 point ned til nr. 2, som blev Frida.

I B-gruppen var der kamp til det sidste, da 1., 2. og 3. pladsen kun var separeret med 0,5 point pr. plads. Til sidst var det dog William med 1. pladsen med 10,5/13.

Før sidste runde var der stort drama i C-gruppen. 3 spillere delte 1. pladsen med 10 point, og de havde alle forskellige modstandere. Anton Lassen var den eneste, der formåede at vinde sit parti, og han vandt dermed også gruppen!

I D-gruppen var Birk meget overbevisende. Det blev til en samlet score på 14,5/15. Altså kun et halvt point afgivet i hele turneringen! Men som en ægte stjerne skulle Birk hurtigt af sted, da han skulle nå en bus. Han fik derfor fuldstændigt afveget journalisterne og fotograferne for afsluttende interviews og billeder.

Den samlede stilling i lejrturneringen kan findes her: https://godkamp.dk/lejr2026/lejrturnering/ 

Tjele-legene havde også sin finale, hvor Gul skulle dyste mod Blå om 1. og 2. pladsen, men Rød og Grøn skulle kæmpe om 3. og 4. pladsen. Fra hyppige referatslæsere var det altså return of the Brøndy og the Mario & Luigi. Højdepunktet var dagens aktivitet, som det på det kraftigste må antages, at  deltagerne har set frem til siden sidste lejr! Hvem elsker nemlig ikke at kaste vandfyldte bolde på fastfrosne titelholdere? Og da specielt ikke, når det er ingen andre end IM Nicolai og GM Allan. Det er det hurtigste på hele lejren, at deltagerne har formet en række og gjort sig klar til at spille et spil. Én efter én gik de frem og dunkede bolden i det iskolde vand, indtil den var mere fyldt end en mave efter juleaftensmiddagen. Kaste-teknikken varierede dog meget fra person til person. Nogle spillede den safe for at være sikre på at ramme de to stærke skakspillere og dermed score point, mens andre virkede til at brænde inde med lidt mere (lad os kalde det) passion, da de tog tilløb og fik fyret bolden af sted.

Derudover var der nogle lange kampe i fodbold, rundbold og holdskak, der gjorde, at der blev brugt lidt ekstra tid udenfor. Resultatet blev for ingen af de to matches en gentagelse af deres forrige kampe (begge endte uafgjort første gang). Denne gang var det Blå og Rød, der endte på toppen, hvilket betyder, at den endelige stilling efter en hel uges hård og intens kamp blev:

1. præmie: Blå

2. præmie: Gul

3. præmie: Rød

4. præmie: Grøn

Bolden møder pænt Nicolais ansigt til Champions League.

Efter Champions League (Tjele-legene) var det tid til fri-leg, hvor et stadig pænt antal valgte at tage i friluftsbadet, mens den for andre stod på mere sport eller afslapning. Til aftensmad stod den på pita, og så var det ellers tid til lejrens sidste aftenaktivitet. Her stod den på en stor duel i lederne mod deltagerne. Først var der Game Show Night med en quiz bestående af mange tilfældige spørgsmål og små mini games. Da jeg selv glemte den endelige score, så måtte jeg efterfølgende spørge alle de andre ledere, men heller ingen af dem kunne huske… Fra Game Show gik vi ned til Stadion, hvor der var en kæmpe fodboldkamp med alle ledere mod alle deltagere på én bane. Inden kampen startede, var lederne dog allerede markant bagud, da sidste års stjernespiller og MVP, Nicolai, ikke kunne deltage. Kaos delte sig hurtigt, da alle deltagerne styrtede frem mod os så snart, at fløjten havde lydt. I første del af kampen var lederne en smule pressede, da det endnu var uklart, hvordan vi skulle tackle alle de mange deltagere på banen. Jonathan var ekstremt solid på mål, men en fodfejl, og så førte deltagerne 1-0. Vi kæmpede dog videre og der opstod flere chancer med hurtigtløbende Oscar oppe i angrebet. Chancer blev desværre ikke til mål, men vi var så solide, at der faktisk heller ikke blev scoret mere på os. Det er vist sikkert at sige, at fodbolden var tættere end Game Show Night. Så hvor lederne dominerede deltagerne sidste år, så må man sige, det var en tæt (eller noget) duel i år.

Fodboldbanen var helt fyldt til deltagerne mod lederne!

Vi ledere tog til gengæld hævn med det samme igen, da vi kunne sende deltagerne i seng i stedet! Om det skal kaldes træthed eller overtræthed er lettere uklart, men det varierede i hvert fald, hvor nemt det var at sende dem i seng. Vi kunne dog godt forstå dem, da lejren jo er så sjov, at man virkelig ikke har lyst til at sove den sidste søvn.

Til trods for, at det var en god hævn at sende dem i seng, så var det også en smule bittersødt, da det simpelthen har været den mest fantastiske uge. Vi forstår til gengæld også, at det er godt at stoppe, mens legen er sød. Vi tager ikke sorgerne på forhånd, da vi nu stadig har en god dag tilbage med deltagerne i morgen; og der er i hvert fald ingen tvivl om, at hver eneste leder på holdet allerede glæder sig til næste år!

Det var måske en smule hybris, at lederne forberedte deres sejrsbillede, før duellen overhovedet begyndte – men sikke et sejrsbillede, det var!

GM! GM! GM!

Det gode vejr har endelig fundet ud af, at vi er på skaklejr, så nu er det kommet til Tjele med næsten tilbagevirkende kraft. Med 31 grader var det en virkelig varm dag, hvilket selvfølgelig betød en masse solcreme samt åbne vinduer og døre. Dagens program var en smule anderledes end de andre dage, men kun af fantastiske årsager!

Dagen startede som altid med en kort aktivitet for at få søvnen ud af øjnene og strukket de hurtigt voksende arme og ben. I dag blev det til en omgang “Simon siger”, hvor fejl betød, at man skulle løbe ned til den modsatte væg, røre den og så løbe tilbage igen. Leder Rasmus tog fuldstændigt ansvar for at kvikke deltagerne op med aktiviteten, da han efterfølgende med meget selvtilfredse øjne sagde: “Jeg fik ram på dem”.

Teorilektionen og lejrturneringen kørte da også som smurt bagefter, og så var vi ellers klar til frokost. Til frokost blev der uddelt tre Søren-priser, som er lejrens priser til æret minde om vores tidligere leder Søren. Disse priser gives til deltagere, som har gjort sig særligt bemærkede ved at gøre noget godt for en kammerat eller have en god historie. Hertil blev der givet nøgleringe med Sørens underskrift til Dexter, Nor og Sofus.

Vi ledere er jo skakspillere, og det var nok derfor ikke så overraskende, at dagens frokost diskussion handlede om, at alt mad kan opdeles i én af tre kategorier: suppe, sandwich og salat. Ved første tanke skulle man ikke tro, at det ligefrem var en lang eller særligt uddybende diskussion, men der må I hellere tro om igen.

Som nævnt var skemaet en smule anderledes i dag, og det var, fordi ingen andre end GM Peter Heine Nielsen og GM Viktorija Cmilyte-Nielsen kom forbi til både foredrag og simultan. Der kunne nemt skrives side op og side ned om begge stormestre, da skak-CV’erne er så udtømmende og imponerende, at man skulle tro, det var løgn. GM Peter fik i juli 2010 2700 i rating, hvilket betyder, at han er den eneste dansker nogensinde, der har haft over 2700 (Bent Larsen lå på 2660, da han var nr. 3 i verden). Han har ligeledes vundet bronze til VM U18 og vundet DM 5 gange. Det er dog ved at være nogle år siden, at han har fokuseret på sin egen karriere. Han er nemlig tidligere sekundant for GM Viswanathan Anand, der var verdensmester i skak fra 2007-2013. Han er dog nok mest kendt for at være GM Magnus Carlsens sekundant og højre hånd gennem mere end det sidste årti. GM Viktorija (Peters kone, hvilket I nok har gættet på efternavnet) er dobbelt litauisk mester og tidligere europæisk mester for kvinder. Hun fik sin stormester titel i 2010 og er én af kun 44 kvinder, der nogensinde har opnået den højeste titel i skak. Udover at være en exceptionel skakspiller er hun en højtsiddende politiker i Litauen.

Som den opmærksomme læser nok kan gætte, så er det ikke kun deltagerne, der var helt starstruck! Der var i hvert fald printet flere billeder til autografer, end der er deltagere  Da foredraget starter kl. 15, og simultanen var umiddelbart efter, så fik deltagerne altså fri leg og tid til at gå i friluftsbadet (en vildt populær aktivitet) efter frokost. 

Hver eneste sjæl på lejren dukkede op til Peters foredrag, hvor han talte om alt stort og småt. Fra hans egen karriere, hans tid på Tjele Efterskole, hvor han gik og boede i fem år, og til sin tid som sekundant for både Anand og senere Carlsen. Karriere-højdepunktet var 1/16-dels finalen i World Cuppen i 2011 i Baku – en ekstrem milepæl i verdens stærkeste turnering. En speciel oplevelse for Peter var især et foredrag med GM Bent Larsen på Tjele. Peter viste et billede med Bent fra foredraget, og han havde endda formået at finde stillingen fra billedet frem.

Her ses Peter med det omtalte billede.

Partiet var fra King – Larsen (London WFW, 1989), hvor Bent havde været meget stolt af det overraskende men stærke træk 22…Lxf2! (Man kan finde partiet her: https://www.365chess.com/game.php?gid=2289299). Der kom mange fine spørgsmål om hans liv, karriere og skak generelt. Hvis han skulle give ét tip til up-and-coming skakspillere, så var det, at det handler om at have det sjovt med skak. Med hans erfaring var det altid, de spillere, der elskede skak mest, som kom længst! Efter foredraget dannede der sig hurtigt en meget lang kø bestående af alle deltagere og et par ledere til få underskrifter af Viktorija og Peter.

Peter og Viktorija skriver autografer.

Før simultanen blev der reklameret med, at der nok var brug for en del tid, da Peter og Viktorija (som de stormestre de er) nemt fordyber sig i stillingerne. Da startskuddet lød, så kom løbeskoene dog hurtigt på, og der blev sprintet fra den ene stilling til den anden. (Personligt har jeg aldrig set Allan løbe så hurtigt). Som tiden gik, tyndede deltagerantallet mere og mere ud. Én efter én faldt de, da de erfarne stormestre delte gratis lektioner ud på brættet, men pludselig begyndte der at lyde jubelråb først fra den ene side af cirklen og så fra den anden side. Knytnæver fløj i vejret, og smil så store, at man skulle tro, det var et H.C. Andersen eventyr, fyldte lokalet. Man må sige, at det var en lidt anden type fejring, end i simultanen mod lederne… Deltagerne kæmpede bravt og satte virkelig de tre stormestre under pres, men det var stadig stormestrene, der endte med at vinde den samlede match!

Efter man er blevet kørt rundt på brættet (eller har kørt en stormester rundt på brættet), så er det også ved at være tid til noget mad. Der blev tændt op for grillene ude i gården, og en lang kø af lejr-deltagere formede sig endnu en gang. Maden blev spist udenfor i det gode vejr, og så var det ellers tid til finalen i Tjele Champs! I de seneste par referater er Tjele Champs gået lidt under radaren, da deltagerne selv har styret det (som de champs, de er). I starten af lejren var det nemlig muligt at tilmelde sig knockout-turneringer i hhv. badminton og bordtennis. De har altså mellem mandag og onsdag selv sørget for at få spillet alle kampe undtagen finalen.

Hverken badminton eller bordtennis finalen var særligt lige, da man skulle tro, at Jonathan S. var på badminton-camp, og Malek var på bordtennis-camp. De spillede som vinden blæste og var overbevisende i deres sejre. Stort tillykke til de to Tjele Champs!

Resten af aftenen var fri leg for deltagerne, men der gik ikke længe fra, at et par af lederne havde taget nogle rundbold-bat og en tennisbold med op på fodboldbanen til, at der var fyldt med deltagere. Det var en intens kamp af lederne mod deltagerne. Så intens, at hver gang lederne var inde, så flyttede keglerne sig næsten skud for skud. Banen blev længere og længere, og vi fik færre og færre liv. Vi spillede så længe, at solnedgangen gjorde himlen gul til orange til lyserød. Det var virkelig, hvad de unge ville kalde et “Instagram moment”, men vi var så dybt i spillet og sjoven, at det helt blev glemt. Da tennisbolden så på et tidspunkt røg langt ind i hækken op til naboen, så passede det meget fint med, at det var sengetid for de yngste. Fra de yngste og snart efter til de ældste faldt mørket over efterskolen og stilheden lagde sig.

“What a day!” sagde vi til ledernes aftenmøde. Det er næsten trist, hvor hurtigt tiden går, men det er jo kun, fordi vi har det så sjovt!

Endnu en gang har det været umådeligt svært at vælge Ellens yndlingsbillede.

Ayyyyy Macarena!

På spansk siger man: “Dale a tu cuerpo alegría Macarena”, men på Tjele Skaklejr siger man: “Ud af sengen, nu skal vi have morgenmad, og så skal vi op og danse til Macarena i hallen!”. De sidste par dage har det været de 52 deltagere, der om morgenen har løbet i cirkler omkring os, men vi kan mærke, at nu vender det! Erfaringen, udholdenheden (og måske lidt for meget kaffe) er endelig ved at vise vejen på skaklejren. Det var i hvert fald et skønt syn at gå forbi sportshallen og se Benedicte og Christian vise, hvordan der blev danset på klubberne i 90’erne, da Macarena lød over højtalerne. Specielt Christian havde the dance moves siddende i hofterne, som var han kommet op på en cykel igen efter mange år. Alligevel blev der dog udbrudt “Nej Ellen, du må ikke filme herover!”, da min mobil røg op ad lommen. Deltagerne, der alle stod på rad og række, virkede til at være af samme holdning som Christian (af en eller anden underlig grund), så i stedet for at filme videre måtte jeg som inspiration hoppe ind i mængden og vise, at vi stadig danser sådan på klubberne i 2020’erne.

Med stor succes gik vi fra klubben til skaklokalet! Det var som om, at dansen havde fået morgentågen til at lette fra deltagernes hoveder. Det var i hvert fald sådan, at ledere fra alle undervisningslokaler efterfølgende fortalte om skarpe varianter, gode træk og interesserede øjne. Da lejrturneringen gik i gang, var det altså med ekstra fokus og koncentration over hele linjen lige fra start. 

Frokosten stod på en velkendt klassiker, lasagne! Det kommer nok derfor ikke som en overraskelse, at deltagerne endnu en gang ankom med lys i øjnene og gik med maverne fulde. Undertegnede måtte da også lige en gang forbi køkkenet for at se kreationen af den fantastiske mad helt tæt på. I køkkenet har vi nemlig Jonathan, der som uddannet kok, leder vejen for den gode og sunde mad, som vi spiser i løbet af ugen. Jonathan får uundværlig hjælp fra Mira, Benedicte og Oksana, men det er en tradition, at alle ledere finder vejen ned til køkkenet og hjælper med at skære og bringe god energi, når der er behov for det (de unge munde kan spise lidt mere, end man lige tror).

Da vi nu også er omkring halvvejs gennem lejren, så betyder det også, at vi er faldet ret godt ind i vores daglige rytme. Så det var vidst ikke et chok, at der efter frokost var mere skak (yayyyyy!!!!) efterfulgt af Champions League (ja, Tjele-legene).

I dag var det Gul mod Grøn i en match så tæt, at man skulle tro, det var Karpov-Kasparov 1984. Følelser fløj frem i fodbold, men efter mange gode driblinger fra Philip blev det til en 2-1 gevinst til Grøn. Til gengæld kom Gul stærkt tilbage i høvdingebold med en 6-2 gevinst. 

Fodbolddommer, Nicolai, skulle ikke bruge mange sekunder på at kalde Blå mod Rød for “basically Argentina mod Spanien”. Dexter formåede at skyde og score på kampens aller første berøring. Rød prøvede derefter længe at komme igennem det Blå forsvar, men der blev forsvaret heroisk, og kampen endte 1-0 til Blå. I Høvdingebold var det næsten samme historie, hvor Blå vandt efter tæt kamp.

For begge holds tilfælde var rundbold en smule overraskende. Det typiske syn man bliver mødt af på en rundboldbane, er, at de mindre deltagere sig forrest i køen for at blive slået hjem af de større. I dag var dette dog ikke tilfældet, da alle havde mod på at slå til bolden. Og ikke nok med det, så var det faktisk de små, der skød en masse lange bolde for at trække mange point med hjem. Til trods for Blås samlede nederlag til Gul, så gjorde den uafgjorte match mellem Rød og Grøn, at Blå og Gul igen mødes til finalen på fredag! Rød og Grøn afholder naturligvis match om 3.- og 4. pladsen.

Aftenens aktivitet var den længe ventede ledersimultan! Her var forældre inviteret til at kigge med, når vi vandt over deres børn (eller det var i hvert fald, hvad vi troede, der skulle ske). Før simultanen startede, så havde vi ledere selvfølgelig et kampråb. “3, 2, 1 [eller som sagt af nogle: 1, 2, 3], bedre uden Allan!”. For Allan havde valgt at melde sig ud af simultanen, og vi troede selvfølgelig, at det ville gå bedre uden ham. Det bliver nok diskuteret en smule til aftenens ledermøde.

Efter simultanten spurgte referenten desuden diverse ledere, om de havde nogle sjove historier fra simultanen, men hertil kunne Asbjørn kun svare: “Ikke nogle sjove historier, kun triste historier”. Og det tror jeg ret godt opsummerer, hvordan det foregik. Der kunne også fortælles om, hvordan Isabella i en del tid troede, hun stod til tab, men Nicolai kunne fortælle hende, at hun bare lige skulle tænke sig lidt ekstra om, og så skulle det nok gå. Hvis Nicolai ikke havde vundet så mange partier for os, så havde det været meget uklart, hvilket hold han egentlig var på. Personligt var det som om, at hver gang jeg kom hen til et bræt og så, at noget var gået galt for os ledere, så var svaret på mit spørgsmål, om hvad der var gået galt, altid: “Det var Oscar!”. Om det blot var en forestilling i mit sind, eller om det faktisk var svaret hver gang, det er stadig uklart; men jeg hørte i hvert fald hans navn flere gange, end man siger “Amen” i kirken. 

Det endelige resultat er ikke noget, man hverken siger højt eller skriver i et referat (det er så tæt på bandeord, som det kan blive). Der kan dog siges, at mængden af præmier, der skal gives til vindere, er (en del mere), end der var budgetteret med. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om Oscar skal betale forskellen af egen lomme?!

I morgen eftermiddag får deltagerne endnu en chance – og noget af en oplevelse – da der er en stormester-simultan med ingen andre end GM Peter Heine Nielsen, GM Viktorija Cmilyte-Nielsen og GM Allan Stig Rasmussen. (In-the-future to be GM) IM Nicolai Kistrup får muligvis også lov til at være med, hvis altså Allan ikke hører om hans barmhjertighed mod Isabella.

Der går ikke længe før, at det er tid til godnat-runden, så der bliver også rundet af herfra. Vi kan næsten ikke tro, at i morgen allerede er torsdag. Vi nyder simpelthen hvert et sekund af hver en dag!

Der var så mange gode billeder i dag, at jeg ikke kunne vælge blot ét, så her kommer Ellens yndlingsbilleder.