Vi siger ikke “Farvel” men “På gensyn”!

Alt godt har en ende. Det er både en velsignelse og en forbandelse. For mens det er virkelig træls, at det gode skal stoppe, så bliver man heller ikke alt for mæt af det. Sådan er det også med lejren. Det har været en fantastisk uge med alle og enhver af deltagerne, og vi valgte derfor at sige “På gensyn” fremfor “Farvel”. Vi håber nemlig at se hvert et ansigt igen næste år.

Lørdagen startede en time senere end de andre dage, da der var lagt en times ekstra (og nok tiltrængt) søvn ind for alle. For mens det er på gensyns-dagen, så er det også en stor og lang en af slagsen. Endnu en gang skulle krop og sjæl lige vækkes, så der var selvfølgelig stopdans med “Gangnam Style” og “Cotton Eyed Joe”! Efter en masse “Najeneun ttasaroun inganjeogin yeoja” var det direkte videre til “Chaaaaaargeeeeeeeee!!”. Det var nemlig det længe ventede Kringvad (eller vandkrig som andre kender det). Vandkrig er måske også det forkerte ord. Fra ledernes synpunkt er det i hvert fald mere en løbedisciplin (eller en evigt kontinuerlig sprint), hvor det handler om at komme så langt væk fra deltagerne som muligt, før man bliver omringet og gennemblødt af koldt vand. Deltagerne har lov til at bruge spande, drikkedunke og teame op, mens lederne kun kan tage mere kærlige midler som kram i brug (indtil de sidste minutter, hvor det er alle skakspillere for dem selv). Ligesom sidste år var det en kæmpe succes, og det højnede humøret gevaldigt inden, det var tid til årets rengøring.

Allan og Oscar var (af gode grunde) populære mål til årets Kringvad. Her ses de i mere stille momenter. Det er jo trættende (for de ikke-længere voksende knogler) at løbe uden pause.

Der skulle pakkes, og værelser og fællesarealer skulle efterlades funklede rene til efterskolens beboere, som havde været så søde at låne det ud til os. Der blev skrubbet, skuret og arbejdet godt sammen, så da klokken slog 12:30, var vi mere end klar til den sidste frokost og den efterfølgende præmieuddeling. De fleste præmier blev delt ud løbende i ugen, så der var kun de større præmier såsom Champions League (eller Tjele-legene om man vil), Tjele-Challenge (en løbende quiz gennem ugen, hvor det var muligt at indsamle point på forskellig vis), Tjele Champs (badminton og bordtennis knockout turneringer), lejrturneringen og de kendte awards. Stemningen var høj til præmieuddelingen, hvor også flere forældre var kommet forbi og kigge med. Der blev vist billeder fra lejren, takket både deltagere, ledere og arrangører for en dejlig uge sammen, og så blev alle sendt godt hjem.

I skrivende stund sidder referenten i toget på vej mod København med en flok søde og trætte deltagere. Nogle sover, nogle lytter til musik, andre kigger på deres mobil og et par stykker har endda stadig socialt overskud til at bruge den sidste tid sammen deres venner. 

Det er dermed også afslutningen på årets referater, men frygt ej! Siden er stadig åben, og der vil senere blive lavet nogle opslag med vinderne af de respektive turneringer, afsluttende ord fra arrangørerne, information om næste års lejr og meget mere. Det er også altid muligt at følge med på Facebook og Instagram, hvis man vil holde sig opdateret med nyheder omkring lejren samt nogle små videoer. Vi har ligeledes uploadet en masse billeder fra lejren her på hjemmesiden, så man altid kan genopleve de gode stunder. Til dette kan der siges, at referenten stadig engang imellem kigger på billeder fra sin egen deltagelse helt tilbage til 2011.

Endnu engang tak og på gensyn til alle!

In the jungle, the mighty jungle. The deltagere sleeps toniiiiiiight!

Der er ikke noget, deltagerne elsker mere end at høre os ledere synge. De nyder det så meget, at Alexander til denne morgens vækning tænkte, at det var dårlig business at give dem alle de gratis koncerter. Derfor var det i stedet The Tokens’ version af “The Lion Sleeps Tonight”, der fik alle ude af deres senge. Der er ingen tvivl om, at rigtig skønsang fra Alexander måske havde fået dem lidt hurtigere ud af sengene, men uanset fik de trasket hen til morgenaktiv. Da trillebørsskak havde været sådan et hit, blev det besluttet, at det da var tid til at bringe det tilbage i form af trillebørsstafet. Deltagerne blev delt i nogle hold, hvorefter de skulle trillebøre ind til midten af hallen og tilbage igen.

Idet det var lejrens næstsidste dag, så betød det også, at der var en masse finaler. Ikke mindst finalen i lejrturneringen (som nogle ville kalde den vigtigste turnering på hele lejren).

Samuel levede op til favoritværdigheden i A-gruppen og havde hele 3,5 point ned til nr. 2, som blev Frida.

I B-gruppen var der kamp til det sidste, da 1., 2. og 3. pladsen kun var separeret med 0,5 point pr. plads. Til sidst var det dog William med 1. pladsen med 10,5/13.

Før sidste runde var der stort drama i C-gruppen. 3 spillere delte 1. pladsen med 10 point, og de havde alle forskellige modstandere. Anton Lassen var den eneste, der formåede at vinde sit parti, og han vandt dermed også gruppen!

I D-gruppen var Birk meget overbevisende. Det blev til en samlet score på 14,5/15. Altså kun et halvt point afgivet i hele turneringen! Men som en ægte stjerne skulle Birk hurtigt af sted, da han skulle nå en bus. Han fik derfor fuldstændigt afveget journalisterne og fotograferne for afsluttende interviews og billeder.

Den samlede stilling i lejrturneringen kan findes her: https://godkamp.dk/lejr2026/lejrturnering/ 

Tjele-legene havde også sin finale, hvor Gul skulle dyste mod Blå om 1. og 2. pladsen, men Rød og Grøn skulle kæmpe om 3. og 4. pladsen. Fra hyppige referatslæsere var det altså return of the Brøndy og the Mario & Luigi. Højdepunktet var dagens aktivitet, som det på det kraftigste må antages, at  deltagerne har set frem til siden sidste lejr! Hvem elsker nemlig ikke at kaste vandfyldte bolde på fastfrosne titelholdere? Og da specielt ikke, når det er ingen andre end IM Nicolai og GM Allan. Det er det hurtigste på hele lejren, at deltagerne har formet en række og gjort sig klar til at spille et spil. Én efter én gik de frem og dunkede bolden i det iskolde vand, indtil den var mere fyldt end en mave efter juleaftensmiddagen. Kaste-teknikken varierede dog meget fra person til person. Nogle spillede den safe for at være sikre på at ramme de to stærke skakspillere og dermed score point, mens andre virkede til at brænde inde med lidt mere (lad os kalde det) passion, da de tog tilløb og fik fyret bolden af sted.

Derudover var der nogle lange kampe i fodbold, rundbold og holdskak, der gjorde, at der blev brugt lidt ekstra tid udenfor. Resultatet blev for ingen af de to matches en gentagelse af deres forrige kampe (begge endte uafgjort første gang). Denne gang var det Blå og Rød, der endte på toppen, hvilket betyder, at den endelige stilling efter en hel uges hård og intens kamp blev:

1. præmie: Blå

2. præmie: Gul

3. præmie: Rød

4. præmie: Grøn

Bolden møder pænt Nicolais ansigt til Champions League.

Efter Champions League (Tjele-legene) var det tid til fri-leg, hvor et stadig pænt antal valgte at tage i friluftsbadet, mens den for andre stod på mere sport eller afslapning. Til aftensmad stod den på pita, og så var det ellers tid til lejrens sidste aftenaktivitet. Her stod den på en stor duel i lederne mod deltagerne. Først var der Game Show Night med en quiz bestående af mange tilfældige spørgsmål og små mini games. Da jeg selv glemte den endelige score, så måtte jeg efterfølgende spørge alle de andre ledere, men heller ingen af dem kunne huske… Fra Game Show gik vi ned til Stadion, hvor der var en kæmpe fodboldkamp med alle ledere mod alle deltagere på én bane. Inden kampen startede, var lederne dog allerede markant bagud, da sidste års stjernespiller og MVP, Nicolai, ikke kunne deltage. Kaos delte sig hurtigt, da alle deltagerne styrtede frem mod os så snart, at fløjten havde lydt. I første del af kampen var lederne en smule pressede, da det endnu var uklart, hvordan vi skulle tackle alle de mange deltagere på banen. Jonathan var ekstremt solid på mål, men en fodfejl, og så førte deltagerne 1-0. Vi kæmpede dog videre og der opstod flere chancer med hurtigtløbende Oscar oppe i angrebet. Chancer blev desværre ikke til mål, men vi var så solide, at der faktisk heller ikke blev scoret mere på os. Det er vist sikkert at sige, at fodbolden var tættere end Game Show Night. Så hvor lederne dominerede deltagerne sidste år, så må man sige, det var en tæt (eller noget) duel i år.

Fodboldbanen var helt fyldt til deltagerne mod lederne!

Vi ledere tog til gengæld hævn med det samme igen, da vi kunne sende deltagerne i seng i stedet! Om det skal kaldes træthed eller overtræthed er lettere uklart, men det varierede i hvert fald, hvor nemt det var at sende dem i seng. Vi kunne dog godt forstå dem, da lejren jo er så sjov, at man virkelig ikke har lyst til at sove den sidste søvn.

Til trods for, at det var en god hævn at sende dem i seng, så var det også en smule bittersødt, da det simpelthen har været den mest fantastiske uge. Vi forstår til gengæld også, at det er godt at stoppe, mens legen er sød. Vi tager ikke sorgerne på forhånd, da vi nu stadig har en god dag tilbage med deltagerne i morgen; og der er i hvert fald ingen tvivl om, at hver eneste leder på holdet allerede glæder sig til næste år!

Det var måske en smule hybris, at lederne forberedte deres sejrsbillede, før duellen overhovedet begyndte – men sikke et sejrsbillede, det var!

GM! GM! GM!

Det gode vejr har endelig fundet ud af, at vi er på skaklejr, så nu er det kommet til Tjele med næsten tilbagevirkende kraft. Med 31 grader var det en virkelig varm dag, hvilket selvfølgelig betød en masse solcreme samt åbne vinduer og døre. Dagens program var en smule anderledes end de andre dage, men kun af fantastiske årsager!

Dagen startede som altid med en kort aktivitet for at få søvnen ud af øjnene og strukket de hurtigt voksende arme og ben. I dag blev det til en omgang “Simon siger”, hvor fejl betød, at man skulle løbe ned til den modsatte væg, røre den og så løbe tilbage igen. Leder Rasmus tog fuldstændigt ansvar for at kvikke deltagerne op med aktiviteten, da han efterfølgende med meget selvtilfredse øjne sagde: “Jeg fik ram på dem”.

Teorilektionen og lejrturneringen kørte da også som smurt bagefter, og så var vi ellers klar til frokost. Til frokost blev der uddelt tre Søren-priser, som er lejrens priser til æret minde om vores tidligere leder Søren. Disse priser gives til deltagere, som har gjort sig særligt bemærkede ved at gøre noget godt for en kammerat eller have en god historie. Hertil blev der givet nøgleringe med Sørens underskrift til Dexter, Nor og Sofus.

Vi ledere er jo skakspillere, og det var nok derfor ikke så overraskende, at dagens frokost diskussion handlede om, at alt mad kan opdeles i én af tre kategorier: suppe, sandwich og salat. Ved første tanke skulle man ikke tro, at det ligefrem var en lang eller særligt uddybende diskussion, men der må I hellere tro om igen.

Som nævnt var skemaet en smule anderledes i dag, og det var, fordi ingen andre end GM Peter Heine Nielsen og GM Viktorija Cmilyte-Nielsen kom forbi til både foredrag og simultan. Der kunne nemt skrives side op og side ned om begge stormestre, da skak-CV’erne er så udtømmende og imponerende, at man skulle tro, det var løgn. GM Peter fik i juli 2010 2700 i rating, hvilket betyder, at han er den eneste dansker nogensinde, der har haft over 2700 (Bent Larsen lå på 2660, da han var nr. 3 i verden). Han har ligeledes vundet bronze til VM U18 og vundet DM 5 gange. Det er dog ved at være nogle år siden, at han har fokuseret på sin egen karriere. Han er nemlig tidligere sekundant for GM Viswanathan Anand, der var verdensmester i skak fra 2007-2013. Han er dog nok mest kendt for at være GM Magnus Carlsens sekundant og højre hånd gennem mere end det sidste årti. GM Viktorija (Peters kone, hvilket I nok har gættet på efternavnet) er dobbelt litauisk mester og tidligere europæisk mester for kvinder. Hun fik sin stormester titel i 2010 og er én af kun 44 kvinder, der nogensinde har opnået den højeste titel i skak. Udover at være en exceptionel skakspiller er hun en højtsiddende politiker i Litauen.

Som den opmærksomme læser nok kan gætte, så er det ikke kun deltagerne, der var helt starstruck! Der var i hvert fald printet flere billeder til autografer, end der er deltagere  Da foredraget starter kl. 15, og simultanen var umiddelbart efter, så fik deltagerne altså fri leg og tid til at gå i friluftsbadet (en vildt populær aktivitet) efter frokost. 

Hver eneste sjæl på lejren dukkede op til Peters foredrag, hvor han talte om alt stort og småt. Fra hans egen karriere, hans tid på Tjele Efterskole, hvor han gik og boede i fem år, og til sin tid som sekundant for både Anand og senere Carlsen. Karriere-højdepunktet var 1/16-dels finalen i World Cuppen i 2011 i Baku – en ekstrem milepæl i verdens stærkeste turnering. En speciel oplevelse for Peter var især et foredrag med GM Bent Larsen på Tjele. Peter viste et billede med Bent fra foredraget, og han havde endda formået at finde stillingen fra billedet frem.

Her ses Peter med det omtalte billede.

Partiet var fra King – Larsen (London WFW, 1989), hvor Bent havde været meget stolt af det overraskende men stærke træk 22…Lxf2! (Man kan finde partiet her: https://www.365chess.com/game.php?gid=2289299). Der kom mange fine spørgsmål om hans liv, karriere og skak generelt. Hvis han skulle give ét tip til up-and-coming skakspillere, så var det, at det handler om at have det sjovt med skak. Med hans erfaring var det altid, de spillere, der elskede skak mest, som kom længst! Efter foredraget dannede der sig hurtigt en meget lang kø bestående af alle deltagere og et par ledere til få underskrifter af Viktorija og Peter.

Peter og Viktorija skriver autografer.

Før simultanen blev der reklameret med, at der nok var brug for en del tid, da Peter og Viktorija (som de stormestre de er) nemt fordyber sig i stillingerne. Da startskuddet lød, så kom løbeskoene dog hurtigt på, og der blev sprintet fra den ene stilling til den anden. (Personligt har jeg aldrig set Allan løbe så hurtigt). Som tiden gik, tyndede deltagerantallet mere og mere ud. Én efter én faldt de, da de erfarne stormestre delte gratis lektioner ud på brættet, men pludselig begyndte der at lyde jubelråb først fra den ene side af cirklen og så fra den anden side. Knytnæver fløj i vejret, og smil så store, at man skulle tro, det var et H.C. Andersen eventyr, fyldte lokalet. Man må sige, at det var en lidt anden type fejring, end i simultanen mod lederne… Deltagerne kæmpede bravt og satte virkelig de tre stormestre under pres, men det var stadig stormestrene, der endte med at vinde den samlede match!

Efter man er blevet kørt rundt på brættet (eller har kørt en stormester rundt på brættet), så er det også ved at være tid til noget mad. Der blev tændt op for grillene ude i gården, og en lang kø af lejr-deltagere formede sig endnu en gang. Maden blev spist udenfor i det gode vejr, og så var det ellers tid til finalen i Tjele Champs! I de seneste par referater er Tjele Champs gået lidt under radaren, da deltagerne selv har styret det (som de champs, de er). I starten af lejren var det nemlig muligt at tilmelde sig knockout-turneringer i hhv. badminton og bordtennis. De har altså mellem mandag og onsdag selv sørget for at få spillet alle kampe undtagen finalen.

Hverken badminton eller bordtennis finalen var særligt lige, da man skulle tro, at Jonathan S. var på badminton-camp, og Malek var på bordtennis-camp. De spillede som vinden blæste og var overbevisende i deres sejre. Stort tillykke til de to Tjele Champs!

Resten af aftenen var fri leg for deltagerne, men der gik ikke længe fra, at et par af lederne havde taget nogle rundbold-bat og en tennisbold med op på fodboldbanen til, at der var fyldt med deltagere. Det var en intens kamp af lederne mod deltagerne. Så intens, at hver gang lederne var inde, så flyttede keglerne sig næsten skud for skud. Banen blev længere og længere, og vi fik færre og færre liv. Vi spillede så længe, at solnedgangen gjorde himlen gul til orange til lyserød. Det var virkelig, hvad de unge ville kalde et “Instagram moment”, men vi var så dybt i spillet og sjoven, at det helt blev glemt. Da tennisbolden så på et tidspunkt røg langt ind i hækken op til naboen, så passede det meget fint med, at det var sengetid for de yngste. Fra de yngste og snart efter til de ældste faldt mørket over efterskolen og stilheden lagde sig.

“What a day!” sagde vi til ledernes aftenmøde. Det er næsten trist, hvor hurtigt tiden går, men det er jo kun, fordi vi har det så sjovt!

Endnu en gang har det været umådeligt svært at vælge Ellens yndlingsbillede.