Gulerødder, Brøndby, Mario & Luigi

Good-carrot-cutting morning, everyone! Så er solen også kommet til Randers, Allan er sendt ned i køkkenet, og vi er nu klar til endnu en dag med fart på. Vi er stadig så tidligt i lejren, at det egentlig mere er deltagerne, der vækker de voksne end den anden vej rundt. Det var specielt en dag som i dag, hvor lederne var lidt sværere at få ud af sengen end normalt. Som regel er det duften af kaffe, der nærmest bærer de knirkende knogler rundt gennem efterskolens gange, men sådan var det ikke i dag. I går blev lederværelset nemlig ramt af en katastrofe så stor, at det lige så godt kunne have været en storm. Kaffemaskinen stoppede med at virke, og det gjorde ingen forskel, hvor lavt et ratingtal, der prøvede at fikse den. (Ja, vi antog, at des lavere rating, des højere teknisk snilde lige med undtagelse af ChessBase færdigheder). Efter 15 minutter kunne der laves rigtig mange “Hvor mange skakspillere skal der til for at lave en kop kaffe”-jokes. Kun én af os havde formået at være profylaktiske nok til at fikse problemet om den manglende kaffe, da morgenen ramte – men hans rating var desværre så højt, at de sociale kompetencer til at formidle det videre til resten af lederteamet manglede.

Det betød, at flere ledere efter den ultra populære morgenaktivitet “skak-stikbold” stod til morgens teorilektion uden kaffe. Referenten selv klarede det lige akkurat ud af løberhulen (den skaklige version af løvehulen), men måtte straks efter lokalisere den nærmeste kop kaffe for at holde blodomløbet i gang. Om de andre undervisere var lige så heldige, er stadig et mysterium, da de endnu ikke er blevet spottet på savannen. Til gengæld kom der lidt mere ro på flokken efter lejrturneringen begyndte, så lederteamet kunne trække vejret med den tilhørende kaffeånde normalt.

Tiden går hurtigt, når man er på skaklejr – både på skakuret og i løbet af dagen. Frokost ramte derfor tallerknerne før, vi havde lært 3. række forsvaret i tårn mod dronning (vi når nok også at spise aftensmad et par gange, før den teknik er helt på plads). I dag stod den på en lækker gul karry ret, som man bestemt kunne smage, at køkkenet havde arbejdet hårdt for. Rygterne fortæller, at der havde sneget sig en hemmelig ingrediens ned i sovsen, men til dette var chefkokken, Jonathan, ikke meget for at afsløre, hvorvidt det var kærlighed, skakbrikker eller noget helt tredje. Det var en eventfyldt frokost, da også blev uddelt præmier for søndagens lynskak, mandagens babyskak og Ellens (mandags) yndlingsbillede.

Deltagerne fløj fra frokost til fianchetto, og efter en times fordybning i blandt andet dobbelt Muzio Gambit i Kongegambit var det tid til en ny omgang Champions League. 

Man skulle tro, det var Brøndby på banen, da hold Blå og Gul skulle spille mod hinanden. Det er ikke ofte, at de farver skilles ad, så det kan være, at det var grunden til de ekstra gnister i matchen. Først blev et straffespark i kampens sidste sekund brændt, hvilket medførte, at det blev uafgjort. I rundbold var det samme historie, da Noah (fra Blå) fik fyret en genstand ud af banen og nærmest ned i den nærliggende bæk. Frem for at være en tennisbold, som ville være den normale genstand at skyde til i rundbold, så var det selve battet i stedet…ups. Matchen sluttede 18-17 til hold Gul, men her må det dog siges, at det var svært for hold Blå at konkurrere med Emil (Gul), der løb på hver eneste skudt bold overhovedet. 

Så ondt som det gjorde at dele Brøndby op, lige så ondt gjorde det at separere Mario og Luigi. Hold Rød og Grøn gjorde sig specielt bemærkede i en høj koncentrations omgang holdskak. Pointene tikkede ind, og så stod den 11-11 med kun én match tilbage. Karl-Aleksej fik dog båret hold Rød til sejr, da han afgav sit resultat, 2-0! Senere var det da også lige før, at følelserne tog overhånd for hold Grøn, da Philip ved op

dagelse af, at dagens aktivitet ikke var trillebørsskak, fik smidt sin vandflaske på græsset. Det var nemlig den ultra komplicerede sport: Fyld vand i en vandkande med skeer. Hvis den opmærksomme læser er i tvivl om, hvad det går ud på, så kan jeg fortælle, at det handler om at fylde vand i en vandkande med skeer. (Ja, som det kan ses på billedet af de to ledere, så var de meget tilfredse med både aktiviteten og navnet på denne).

Til trods for Philips initiale kast med vandflasken, så tog det ham ikke mange sekunder fra start at få lagt en næsten militær lignende strategi. Holdkammeraterne blev dirigeret til at stå i en række t

il siden frem for nedad, så alle kunne se, hvordan det gik med at få fyldt vand i vandkanden. Strategien gav hurtigt hold Grøn det overblik, der skulle til for at få sejren i mål.

Alt i alt er stillingen i Tjele-legene nu ultra tæt, så det bliver spændende at følge med i udviklingen de næste par dage. 

Ledernes bedste bud var, at Tjele-legene ville tage alt energien ud af børnene, men det er jo stadig tidligt på lejren. Det betød, at der alligevel var mere end et dusin deltagere, der tog med til friluftsbadet i deres pause. Efter friluftsbadet kom de trætte ledere traskende ind på lederværelset med rander under øjnene, mens man skulle tro, at deltagerne lige var vågnet efter 12 timers søvn. De fløj hen til aftensmad og dernæst videre til aftenens aktivitet, hjerne-arm!

Til hjerne-arm var deltagerne inddelt i hold á to, hvor den ene deltager er hjernen, og den anden er hånden. Hjernen skal fortælle hånden, hvilken type brik (bonde, springer, løber, tårn, dronning eller konge) de skal flytte, og så må hånden selv vælge hvilken en af dem og hvorhen. Det er en holdsport, der lægger op til masser af frustrationer, da alle altid har deres egen opfattelse af en stilling, hvilke planer man skal følge, og hvor brikkerne skal stå. Denne gang var bestemt ikke en undtagelse, men jeg synes, vi skal høre det fra turneringsdommerne selv.

Alexander Le Besq, turneringsdommer, beretter fra A- og B-gruppen:

Efter 7 lange runder med råb og kampgejst (lad os kalde det det), nåede de en semifinale, hvor vi havde Isabella & Louis mod Philip & Jonatan. På trods af, at Isabella og Louis havde en officer i et slutspil, nåede tiden at indhente dem. I den anden semifinale havde vi Aksel & William, som var kommet med på wildcard, mod Samuel & Mads Q. Efter så flot spil [som det kan være i en tidspresset hjerne-arm], fik Samuel og Mads et stærkt kongeangreb, og matten var ustoppelig. I den yderst ventede finale (efter en kagepause) dystede de med sved på panden om førstepladsen. Efter lange 9 minutter med en klart dårligere stilling måtte de andre (ikke Samuel og Mads Q.) se sig besejret, efter flaget [for Philip & Jonatan red.] var gået (eller faldet eller hvad man siger). Dermed blev vinderne Samuel & Mads Q..

Rasmus Lehd, turneringsdommer, beretter:

C og D gruppen var slået sammen og her var det store spørgsmål: Hvad vægter højst – hastighed eller god skak? De fire hold i semifinalerne havde klart forskellige strategier. Kevin & Anton fokuserede på god skak, men de endte desværre med at tabe på tid til Tobias og Rasmus H.. Birk & Sebastian fulgte samme strategi som Kevin & Anton, men også i deres semifinale – mod Magnus & Ian – endte denne strategi med at være for langsom. I finalen var det derfor speed-demons, hvor resultatet blev afgjort med 1 sekund på uret mod 0 sekunder. Marginalerne faldt i Tobias & Rasmus H’s. favør.

Dette referat er dermed næsten blevet lige så langt som dagen selv. Så selvom lederne i sidste ende fik deres kaffe, så er det nu også blevet tid til at sove – uanset alder. Nedenunder ses Ellens yndlingsbillede, som blev taget i morges til et venskabeligt spil pool mellem flere af deltagerne. På billedet ses Elliot & Asger.